Noter fra Jannis blog…
PAR-TJEK
Par-tjek er til jer, som har lyst til at tage temperaturen på jeres forhold og hente ny inspiration.…
Parterapi
Når vi møder hinanden, bliver forelskede og senere skaber en familie og får børn sammen. Bliver vi samtidig…
Terapi for voksne
" At være menneske handler ikke om at være på en bestemt måde, det handler om at rumme…
Om psykoterapi
Psykoterapi handler om at hjælpe mennesker ud af livets vanskelige perioder. Det er en vej til at komme videre, når livet gør ondt eller føles meningsløst. De fleste mennesker opsøger psykoterapi, fordi der er noget i deres liv, som synes overvældende og svært at komme videre i eller fra. Måske er det er livskrise, der har væltet dem omkuld.
Jeg oplever flere, der henvender sig med et ønske om at lære mere om sig selv, blive klogere på de forskellige mønstre og tanker, de har i relation til sig selv, andre, deres tilværelse og den verden, vi lever i.
Mange udtrykker desuden et ønske at udvikle sig personligt og/eller fagligt.
Kontakt mig og få en aftale
Parterapi
Sammen kan I gå en ny og kærlig vej
Parterapi
Gnidninger og udfordringer i parforholdet handler meget ofte om umødte behov, længsel efter kærlighed og at blive set, mødt og forstået som den, man er. Og nøglen kan meget vel ligge i anerkendelsen af partnerens drømme eller ønsker om forandring.
I parterapi hos mig er det min opgave at give begge plads og skabe et rart og trygt rum til at bearbejde de fælles følelsesmæssige temaer. Terapiens formål er desuden at skabe en forståelse af hinandens bagage, så I sammen kan gå en ny og kærlig vej. Derfra vokser mulighederne frem til at bryde fastlåste mønstre, tanker og misforståede intentioner.
“Vi følte os begge trygge i samtalerne hos Janni, hun er god til at forstå os begge og bringe os tættere sammen igen. Vi talte om det, der var svært at få sagt, men Janni fik det til at føles meget lettere.”
Citat fra par i terapiforløb
Terapi for voksne
Bryd reaktionsmønstre og skab forandringer i din tilværelse
Terapi for voksne
Samtaler mellem mennesker kan i høj grad være vitaliserende – Jeg tænker også ofte på psykoterapeutiske samtaler som én invitation til psykisk wellness.
I mine samtaler med unge mennesker, voksne eller par, er formålet, at åbne øjnene for den enkelte, der ønsker et bedre liv – at blive en bedre udgave af sig selv og få øje på eget potentiale i alle livets sammenhænge. Vil du bryde et typisk reaktionsmønster eller en u/erkendt uhensigtsmæssig adfærd osv. så kan terapien skabe mening for dig i de måder, du agerer, reagerer, tænker og føler.
I samtaleterapien er det muligt at arbejde til bunds i problemstillinger og slippe mønstre fra fortid og nutid, så du i højere grad oplever friheden som menneske, når du giver slip på fortidens begrænsninger.
Terapi er for dig der ønsker en forandring i dit liv, og at vende blikket indad én stund og blive klogere på dig selv.
“Janni hjalp mig med at få et overblik over det jeg tumlede med i mit liv. Hun hjalp mig med at finde min egen måde at komme videre på. Janni er meget nem at tale med og er god til at skabe en rar og hyggelig atmosfære i samtalerne.”
Citat fra person i terapiforløb
Terapi for unge
Udstik en ny kurs og få balance i livet
Terapi for unge
Terapeutiske samtaler med unge, der ikke rigtig trives, er kede af det, har svært ved at komme ud blandt andre eller at komme i skole. Unge der slider med angst, lavt selvværd eller unge der er kommet ind på én skæv kurs evt. med rusmidler af forskellig art. Alt sammen et udtryk for ubalance i den unges liv, hvor det er vigtigt at kunne drage forældre og eventuelle ressourcepersoner med ind i samtalen der, hvor det giver mening og den unge føler tryghed i det.
I samtalerne hos mig leder jeg ikke efter ”rigtige eller forkerte”, men mere, hvad adfærden er et udtryk eller behov for.
“Janni, du har hjulpet mig med at få ubehagelige tanker om mig selv væk. Du har hjulpet mig med, at forstå mig selv og nu kan jeg meget bedre håndtere mine følelser selv og føler mig ikke forkert mere.”
Citat fra ung i terapiforløb
Om mig
Jeg er årgang 1975 og gift med Asger, som jeg også deler praksis med. Sammen har vi 4 børn.
Med en baggrund som socialpædagog (2003) har jeg videreuddannet mig til psykoterapeut fra Gråbrødre Instituttet i København (2007), der er en fireårig uddannelse anerkendt af Dansk Psykoterapeutforening.
Mit udgangspunkt
De første samtaler hos mig handler altid om at forstå dit liv og dit udgangspunkt lige nu. Derefter finder vi sammen vej i det du oplever skal have opmærksom først. Vi skal ikke nødvendigvis bearbejde alt fra fortiden, for at komme frem til det der forstyrre og udfordre dig i dit liv, men ofte taler vi frem og tilbage i din historie som det giver mening i det vi taler om og som du oplever skal forandres eller synliggøres og forstås.
I samtalerne hos mig er jeg ikke optaget af at finde fejl eller gøre mennesker forkerte men i stedet for, hvad vores adfærd er et udtryk for eller længsel efter.
Jeg er optaget af det enkelte menneskes rejse hen imod det der føles rigtigt. Det er en stor personlig tilfredsstillelse for mig når det i mine samtaler lykkes mennesker, at finde deres eget potentiale, skabe mening, lyst, mod og glæde.
Mit faglige fundament er systemisk/ narrativt forankret, hvilket bl.a. betyder, at jeg har én forståelse af vi mennesker som en del af de forskellige relationer vi indgår i.
Jeg er anerkendende i min tilgang til andre mennesker og dermed ser jeg min rolle som sparringspartner med en teoretisk faglig baggrund i psykologiske processer.
PSYKOTERAPI v/ Janni Norrbom
Tlf. 2811 8382
Mail: kontakt@janninorrbom.dk
Website: janninorrbom.dk
Sociale medier: Facebook
KLINIK NORRBOM
Åkildevej 35
5762 Øster Skerninge
Website: kliniknorrbom.dk